En beskrivelse af Læge patient forholdet
Tillad mig at tage dig med på et tanke eksperiment , hvis man ser på
begrebet retfærdighed - så ligger det i naturen af dette begreb at alle
mennesker er født lige , hvis man overføre denne tankegang til forholdet
i mellem læge og patient og ser på den aktuelle situation , hvor der fra
lægens side er et ønske om at der skal finde en møde sted hvor læge og
patient rent fysisk befinder sig i samme lokale , hvis patienten ikke
har dette behov men mener at kommunikation og samvær kan gøres lige så
effektivt pr telefon , hvis vi stadigt (som eksperiment) holder os til
at vi mennesker er født lige , så kan man sige efter , som lægen har et
større behov for at være i fysisk nærhed af patienten så må logik
diktere at det er oplagt at lægen opsøger patienten , da han er den med
det største behov for denne samværs form.
Man kan sige den ligger lige til højre benet at det er sådan det er ,
men en ting er teori og noget andet er praksis - for det første er der ,
det økonomiske spørgsmål - De Danske skatte ydere betaler ikke en læge
mellem 900 000 og 1½ million kr for at lægen skal bruge sin tid på at
trafikere sig rundt i mellem patienter der ikke har noget behov for at
være fysisk i samme lokale med lægen.
Man kunne så sige hvis lægens behov var stort nok
til at være sammen med patienten så ville denne uden beregning for
transport tiden opsøge patienten og hvis lægen ikke er indstillet på
dette så ville konspiratoriske mennesker muligvis komme frem til den
tanke at . lægen er mere interesseret i at tjene penge ind at helbrede
mennesker. Eller tiden måske var inde til et kompromis og tage samtalen pr telefon ..
Det behøves i sagens natur ikke at forholde sig på den måde
, at telefoniske samtaler ikke kan erstatte i fysisk nærvær samtaler -
men slet og ret at er et udtryk for den måde , som man arbejder på , der
hvor lægen er ansat ...
-og i mangel af bedre kan man altid augmentere .
at patienten er sindssyg og netop den manglende vilje til at dukke op er
et af sikkert mange måder , hvorpå patienten viser sin sindssyge på.
Sindssyge mennesker er man ikke tvangsindlagt til at tage seriøst - onde
tunger ville måske sige at diagnosen i sig selv giver omverden et frikort
til at betragte den sindssyge på en måde der stemmer bedst overens med
observantens måde at se på tingen på og som følge der af kan leve i fred
& harmoni med den private opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert ,
uden egentligt at skulle legitimere sin betragtning ved brug af en
forklaring der virker overbevisende på den sunde fornuft , for hvem end
der skal vurdere sandhedes værdien af denne betragtningen.
René Descartes der en gang i det 16 årh skrev -og eller sagde de berømte
ord : Cogito ergo sum eller på Dansk "Jeg tænker, derfor er jeg".,
hvorfor han da også blev kendt for eftertiden på netop dette.
Der må man
sige den danske lægestand , har mere højt til loftet ind
de fleste - tillad mig et eksempel , hvor overdrivelsen fremmer
forståelsen- en læge kan føre til Journal at patienten har 87 riben ,
hvoraf de 4 af dem sider i knæ `et , dette kan sener rettes til det
forholder sig som det nu en gang faktuelt gør i en fodnote - MEN DET KAN
ALDRIG SLETTES af Journalen , det kan rettes , som sagt med en fodnote
- det er jo klart at magt i den størelses orden , der er så sjælden i den
frie verden fra tid til anden korrumpere.. og det er i den ånd man inden
for psykiatrien har 2 forklaringer på patienten adfærd , hvis patienten
gebærder sig på en måde der behager lægen , så er dette et udtryk for lægens enestående
terapeutiske og lægefaglige indsats - skulle patienten gebærde sig på
en for lægen uhensigtsmæssig måde så er det netop et udtryk for
patientens sindssyge , hvorfor man med fordel kan arbejde videre på at
patienten udviser en adfærd der behager lægen.
Hvis vi lige vender tilbage til Descartes - så kan man formulere
præmissen : "Det er sandt det jeg siger , fordi jeg er den jeg er .."
Man kunne så tilsvarende augmentere , hvis man skal arbejde effektivt
inde for psykiatrien - så vil man såre ofte møde en adfærd der er ligger
uden for den konsensus , det normale menneske manøvrere inden for ,
hvorfor behandleren hvis denne skal arbejde effektivt fra tid til anden
bliver nød til at tænke uden for kasserene gå på kompromis - for at opnå
resultater - ind på den måde man sædvaneligvis gør , inden for den
foreskrivende måde .. det er det der heder format , som skiller de
store fra de små ... det er ikke mange der har det format , men de
findes og det er i virkeligheden dem der gør den store forskel ....
